Red Barnet Aalborg
Om os
Red Barnet Aalborg
Aktiviteter
Familieoplevelsesklub
I familieoplevelsesklubben sikrer de udsatte børn og deres forældre gode og givende oplevelser i et sjovt, trygt og inkluderende fællesskab. 8-10 gange om året, typisk en lørdag eller søndag eftermiddag, tager vi på ture og udflugter, som kan være alt fra at tage i skoven og lave mad over bål til at tage i Aalborg Zoo. Dejlige oplevelser, familiehygge og trygt fællesskab er nøgleord i dette projekt, som spreder meget glæde. De søger flere frivillige til familieoplevelsesklubben.
Ferielejre
De arrangerer flere ferielejre om året. En ferielejr for familier og en lejr for 8-11 årige børn.
I undersøgelser viser det sig, at netop ferieoplevelser er et efterspurgt velfærdsgode hos udsatte børn. Alt for mange børn møder op i skole efter sommerferien uden en ferieoplevelse.
Det vil de gøre noget ved i Aalborg! Vil du være med? Som frivillig til projektet? Så hører de meget gerne fra dig.
Naturklub
Red Barnet Aalborg startede i August 2021 en ny naturklub for børn i alderen 6-9 år, i boligområdet Aalborg Øst, i samarbejde med den boligsociale helhedsplan Øst i Centrum. Børnene og de frivillige i teamet mødes til fælles aktiviteter en gang om ugen, i to timer, en eftermiddag i hverdagen samt en lørdag eller søndag om måneden. Om søndagen deltager børnenes familier også. Som frivillig bliver du en del af en inspirerende og meningsfyldt frivillig aktivitet, som gør en forskel for børn lokalt
Børn på flugt
Børn på flugt er med til at sikre, at børn og familier, der har været på flugt, føler sig inkluderet og gennem hyggelige aktiviteter hurtigt få et netværk i Danmark.
Forenings- og administrationsarbejde
Forenings- og administrationsarbejde sikrer fundamentet og sætter retningen for det lokale arbejde. Dette gør de blandt andet, når de skaffer penge til driften af Red Barnets aktiviteter og ved at udbrede kendskabet til Red Barnets arbejde.
Læs mere om forenings- og administrationsarbejde
Landsindsamlingen
Red Barnets lokalforening støtter kampen for udsatte børn - herhjemme og ude i verdens brændpunkter - ved at deltage i landsindsamlingen i september.
Vil du være med?
Der er hele tiden brug for frivillige i Aalborg lokalforening, og de vil gerne være flere! Så hvis du har tid og lyst til at gøre en forskel ved at hjælpe børn og familier, der er i udsatte positioner eller har brug for et fællesskab, er du mere end velkommen. De garanterer, at du også møder nogle superskønne og engagerende frivillige i et hyggeligt fællesskab om verdens bedste sag. Som frivillig kan du være med til at planlægge og afvikle deres aktiviteter. Du kan også løse administrative opgaver.
Hvis du vil høre mere, kan du kontakte Aalborg lokalforenings forperson på:
Kontaktoplysninger
Kontakt Red Barnet Aalborg HR team på
Praktisk information
Lokal ledelse og strategi
Red Barnet Aalborg arbejder løbende på at styrke deres bestyrelse og supportfunktioner, du er meget velkommen til at henvende dig hvis du ønsker at deltage i dette arbejde.