Skip to main content

Kinorevuens venner


Om os

Kinorevuens venner driver Kinorevuen i Skørping. Vi har over 200 medlemmer, og ca. 60 frivillige. Kinorevuen danner ramme om mange forskellige oplevelser for alle aldre og interesser - som film, foredrag, musik, teater og spændende arrangementer.

Kinorevuens venner er derfor med til at sikre muligheden for at give borgerne i lokalsamfundet en helt særlig oplevelse. I Kinorevuen er der både mulighed for at komme og nyde en film, teaterstykke m.m., men der er også god mulighed for forskellige sociale arrangementer i forlængelse af filmvisningerne. Som børnefamilie kan du møde andre familier i vores børnebio. Som ældre har du mulighed for at møde andre i vores seniorbio, hvor der både er morgenbuffet og kaffebord. Ud over vores skønne oplevelser og arrangementer, serverer vi også byens bedste kaffe i vores hyggelige café.


Aktiviteter

Kinorevuen tilbyder et hav af aktiviteter til alle aldre og interesser. De yngste borgere kan få glæde af Børnebio. Her er der mulighed for at se gode børnefilm for børn i alderen 6-10 år.

For de lidt ældre er Seniorbiografen en god mulighed for at komme og se en god præmierefilm og derefter hygge ved kaffebord eller få morgenbuffet. Det er ikke nødvendigt at melde sig ind i Seniorbiografen. Der skal blot købes billet til forestillingen. Når filmen vises om formiddagen, er der morgenbuffet fra kl. 9.00 inkluderet i billetprisen. Filmene i Seniorbiografen vises altid i dagtimerne, og sæsonen strækker sig fra ca. 1 oktober til 1. april.

Ud over disse, tilbyder vi at lave særarrangementer for foreninger, virksomheder, skoler eller institutioner, hvor der også er mulighed for at få lækker mad og drikke.


Vil du være med?

Som støttemedlem i Kinorevuens venner er du med til at sikre Kinorevuens fremtid som et vigtigt lokalt kultur- og oplevelsessted i Rebild Kommune. Som medlem bliver du inviteret til forpremierer og specielle arrangementer. Hvert år i marts afholdes generalforsamling med god mad og en god film.

Som frivillig i Kinorevuen er du vores vigtigste fundament for at bibeholde et fantastisk oplevelsessted i lokalsamfundet, hvor både børn, voksne, foreninger, firmaer m.v. kan komme og nyde oplevelser på det store lærred. Som frivillig har du 2-4 vagter om måneden. Du modtager en fribillet til Kinorevuen for hver vagt, du har. Opgaverne som frivillig kan være betjening i vores café eller filmoperatør. Du modtager en grundig oplæring forud for din første vagt, så du er tryg i opgaven.

Vi mangler ikke frivillige i øjeblikket, men du kan blive skrevet på vores venteliste.

Kontaktoplysninger

Kinorevuen

Sveriggårdsvej 2

9520 Skørping

Tlf.: 98879520
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

Adgangsforhold:

  • Handicapparkering
  • Handicaptoilet
  • Rollator- og kørestolsvenlige lokaler
  • Mulighed for deltagelse i kørestol
  • Parkering inden for 100 m
  • Rampe
  • Bus- og togforbindelser inden for 100 m

Kontingent og medlemskab:

  • 100 kr. om året som støtte medlem
 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: