Aalborg Pride
Om os
Aalborg Pride er en frivilligdrevet forening som arbejder for synliggørelse af LGBT+ miljøet med et særligt fokus på Aalborg og Nordjylland. En af vores tiltag er den årlige Pride Parade. Her danner vi rammer for Nordjyllands største LGBT+ kultur- og mangfoldighedsfest, med fokus på at skabe synlighed om LGBT+ miljøet. På denne dag er alle velkomne. Enhver kan komme med og hylde mangfoldighed i både paraden og Karolinelund i Aalborg.
Hos Aalborg Pride har vi fokus på at arbejde ud fra værdierne: synlighed, tolerance, ligestilling og inklusion. Vi ønsker at være med til at nedbryde fordomme, mindske diskrimination og skabe mere ligestilling for LGBT+ personer.
Aktiviteter
Pride-dagen er en stor kulturel begivenhed med flere tusinde deltagere. Her foregår der en masse forskellige ting. I selve paraden er der musik, fest og farver mens vi går mod Karolinelund. Der vil der være en masse spændende aktiviteter som debat-telt, foredrag, taler, musik, spændende optrædener og andet underholdning. På denne måde er der noget for enhver deltager. Både dig der vil høre en god debat eller se et inspirerende dragshow. Pridedagen er en inkluderende, informerende, sjov og festlig dag, hvor alle er velkomne til at deltage, hvad end du er under regnbuen eller ej.
Vil du være med?
Som frivillig hos Aalborg Pride, har du en masse muligheder, og du kan engagere dig i de opgaver, som interesserer lige præcis dig. Vi har lavet en liste over mulige arbejdsroller på parade-dagen. Den kan du se længere nede. Har du lyst til at være frivillig, så tøv ikke med at kontakte os her:
Som frivillig tages du godt i hånden. Der er tilknyttet en leder til hvert arbejdsområde, som vil kunne give dig sparring og støtte, mens I arbejder. Du vil derfor ikke stå alene, og du vil blive sat godt ind i din arbejdsrolle.
For medlemmer og frivillige holder vi også en julefrokost, hvor vi spiser og hygger sammen.
Morgenopsætning:
Vores ’morgenhold’ bliver vores ’handy-personer’, som hjælper med den sidste opsætning af Priden. Man kan forvente lidt forskellige opgavetyper, men det vil primært være praktiske opgaver såsom opsætning af telte eller klargøring af områder. Posten er oplagt for dig, der gerne vil give en hånd med inden selve paraden, så du også får mulighed for at deltage i den.
Bar (kun for 18+)
Som en del af bar-crew bliver din hovedopgave at servere drikkevarer til de tørstige gæster. Du skal være klar til en post hvor der er ’run på’, og hvor du skal have med mange mennesker at gøre på kort tid. Det er ikke et krav at have stået i bar før, og du kan forvente at modtage oplæring fra vores bar-ansvarlige, så du er klædt godt på til opgaven. Vi åbner først barerne når paraden rammer Karolinelund, men der kan inden da være behov for opsætning af baren, bære drikkevarer på plads, hente krus osv.
Crew/Catering
Som frivillige ved Crew / Catering, kommer man til at arbejde med at forberede og sælge mad – både til Pridens sultne deltagere, men også til alle de frivillige, der hjælper til i løbet af dagen. Hvis man kan lide at arbejde med mad, og er en smule serviceminded, så er det her opgaven man bør melde sig på.
Tryghedsvagt/security
Som tryghedsvagt har man ansvaret for at alle har det godt til Priden. Man skal også forvente at være den, som ’guider’ paraden rundt i byen, og sørger for at Paraden går forløber som den skal. Som udgangspunkt kommer man til at arbejde som i makkerpar, og man har derfor altid en ven ved sin side gennem dagen. Man kommer til at være i tæt samarbejde med vores rutinerede vagtansvarlige, og hvis der opstår ubehagelige situationer, bliver det dem, der tager sig af det.
After Party (begrænset antal):
Vi skal bruge en håndfuld mennesker til at hjælpe ved Aalborg Pride after-party. Her kommer man til at tjekke billetter, hjælpe i garderoben, samt hjælpe vores rutinerede vagtansvarlige med at holde god ro og orden. Ens primære opgave er dog at sørge for, at alle har en fed, tryg og sikker fest hele natten igennem. Ens arbejdstid kommer til at være mellem kl. 20:00 og 04:00, hvor der også bliver rig mulighed for selv at deltage i festlighederne. Det er en fordel hvis man har været vagt til afterparty før, men dette er ikke et krav, og man vil blive sat godt ind i rollen uanset.
Info-teltet:
Frivillige i vores info-telt kommer til at hjælpe med en alsidig række opgaver. Først og fremmest kommer man til at tage imod folk, der har spørgsmål, samt hjælpe folk med at finde rundt på Pride-området. Derudover står man for at sælge Aalborg Pride march, opsætte boder, hjælpe samarbejdspartnere og meget andet. Man kommer til at arbejde tæt med bestyrelsen, og kan altid tage fat i dem, hvis man er i tvivl om noget. Hvis du er et serviceminded menneske, så vil du/I være perfekt til denne opgave!
Runner:
’Runner’ posten består af alle opgaver på dagen. Her kommer man til at være dem, der er med til at ’slukke ildebrande’ i løbet af Priden. Man kommer til at arbejde tæt sammen med vores frivilligkoordinator, og man kan forvente at blive sat på alle mulige forskellige opgaver – store som små. Som runner kommer man til at have et brag af en fest – man skal dog huske at tage de hurtige sko på, for der kommer til at være fart over feltet!
"Bare sæt mig på, hvor I mangler"
Sidste mulighed er for dem, som er klar på enhver opgave, og at man bare bliver sat på, hvor der er mest behov jf. vores planlægning. Så hvis du/I bare gerne vil hjælpe til, og hvis man ikke er ’kræsen’ med, hvilken opgavetype man bliver tildelt, så er det lige posten for dig/jer!
Det gør vores arbejde lidt nemmere, og vi vil gerne prøve at imødekomme evt. ønsker.
Kontaktoplysninger
Gøttrupvej 38, 9220 Aalborg Ø
Praktisk information
Kontingent og medlemskab:
- Medlemspris: 100kr
- Gratis at deltage på paradedagen
Adgangsforhold:
- Handicapparkering
- Handicaptoilet
- Rollator- og kørestolsvenlige lokaler
- Mulighed for deltagelse i kørestol
- Parkering inden for 100 m
- Rampe
Instagram og LinkedIn: