Skip to main content

Tusindfryd


Om os

Vi er en forening for ældre i den tredje alder, som mødes og dyrker motion, for dermed at forebygge aldersrelaterede sygdomme. Samtidig ønsker vi at forøge livskvaliteten for ældre gennem et fokus på både fysisk og social aktivitet samt forskellige kulturelle indslag. Vi mødes i Stubhuset en gang om ugen og dyrker motion i en rolig og afslappet atmosfære. Motionen er tilrettelagt under hensyntagen til ældres motoriske færdigheder og eventuelle fysiske skavanker. Der deltager mellem 60 og 100 mænd og kvinder på 60+ pr. gang.


Aktiviteter

Vi mødes hver torsdag formiddag kl. 9.30 i Stubhuset ca. 9 måneder om året. Her dyrker vi motion, som alle kan være med til. Motionen ledes af vores dygtige instruktører, som vejleder og sørger for at alle er og kan være med. Her er en meget imødekommende og hyggelig stemning – hvor der altid er plads til at træde et skridt tilbage, hvis hoften driller eller armen knirker. Alle kan være med! Når vi er færdige med motionen omkring kl. 11.00, dækker vi op og hygger os med kaffe og brød.

Udover vores ugentlige møder afholder vi også julefrokost, gåtur rundt om St. Økssø og en generalforsamling.

Vi lægger vægt på hyggeligt samvær, en god snak og et godt grin, og vi vil gerne have dig med! Så kom endelig og vær med!


Vil du være med?

Hvis du ønsker at være med, kan du bare møde op i Stubhuset kl. 9.30, så skal vi nok tage godt imod dig. Hvis du gerne vil høre lidt mere eller aftale nærmere inden du deltager, er du også velkommen til at kontakte Hanne. Der er mulighed for at være med et par gange for lige at prøve det, inden man melder sig til.

Kontaktoplysninger

Grangårdsvej 11, 9530 Støvring

Hanne Bach Pedersen
Tlf.: 29442085
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

200 kr. pr. år

+30 kr. pr gang (kaffe og brød)

 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: