Med Røde Kors Rebilds tryghedsopkald, kan ældre borgere få et dagligt opkald fra en frivillig. Det daglige opkald giver de ældre tryghed og mindsker deres frygt for at falde eller på anden måde komme til skade, uden at nogen opdager det. Opkaldet er en støtte og tryghed i deres hverdag, samtidig med at man får sig en hyggelig lille snak med den frivillige.
Aktiviteter
Vores frivillige Mona Høegh Sørensen ringer hver dag til omkring 25 ældre borgere i kommunen for at sikre, at de har det godt. Hun fik sit første opkald for 10 år siden, og telefonlisten er sidenhen vokset stødt. Mona får nogle hyggelige daglige snakke med de ældre, som også har ført til venskaber mellem hende og de ældre.
Mona ringer gladelig til flere ældre, som også kan se en tryghed i at få et dagligt opkald. Hvis du som ældre ønsker et dagligt tryghedsopkald, kan du kontakte Mona.
Vil du være med?
Hvis du ønsker at blive frivillig i Røde Kors’ tryghedsopkald og hjælpe Mona Høegh Sørensen med de mange daglige opkald med de ældre, kan du kontakte Mona for at høre nærmere.
Som frivillig i Røde Kors’ tryghedsopkald gør du en stor forskel for de ældres følelse af støtte og tryghed i hverdagen. De ældre ved, at de bliver hørt og kan få hjælp, hvis de kommer til skade i hjemmet. Hvis den ældre ikke tager telefonen en dag, er det den frivilliges opgave at kontakte sundhedspersonale, pårørende eller ambulance. Opkaldene har ved flere lejligheder vist sig at være til nytte.
Kontaktoplysninger
Mona Høegh Sørensen
Tlf.: 20 74 40 07
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Praktisk information
Kontingent medlemskab
Det er gratis at være frivillig i Røde Kors, men hvis man ønsker at være medlem af organisationen og have indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen, skal man melde sig ind. Medlemskabet koster 200 kr. om året.