På Startlinjen tror vi på, at alle mennesker har styrken til at skabe en positiv forandring. Det betyder, at der altid vil være et første skridt, vi hver især kan tage hen imod det, der betyder noget for os. Sommetider kan vi dog have brug for lidt støtte til at blive bevidste om vores ønsker og handlemuligheder.
Vores mission er gennem samtale at give mennesker, der befinder sig i en sårbar eller kritisk livssituation, håb, strategier og mod til at handle henimod en forandring, der er i overensstemmelse med deres værdier og ønsker for fremtiden.
Vi ønsker at være et kvalificeret, frivilligbaseret og let tilgængeligt rådgivningstilbud, som de fleste danskere kender og finder relevant at benytte, når de befinder sig i en sårbar eller kritisk livssituation, og at dem, der får samtaler, oplever at blive mere afklarede omkring deres situation, deres kompetencer, værdier og handlemuligheder.
Når du ringer til Startlinjen, har du muligheden for at være anonym, men uanset om du er anonym eller ej, så har vi under alle omstændigheder tavshedspligt.
På Startlinjen sidder frivillige samtalepartnere klar ved telefonerne alle årets dage, som alle har en bred livserfaring og uddannet til at lytte og spørge ind til det, du kæmper med. Derfor vil de kunne hjælpe dig med at få øje på dine styrker og håb og samtidig give dig mod på at afprøve nye veje.