Skip to main content

Startlinjen


Om os

På Startlinjen tror vi på, at alle mennesker har styrken til at skabe en positiv forandring. Det betyder, at der altid vil være et første skridt, vi hver især kan tage hen imod det, der betyder noget for os. Sommetider kan vi dog have brug for lidt støtte til at blive bevidste om vores ønsker og handlemuligheder.

Vores mission er gennem samtale at give mennesker, der befinder sig i en sårbar eller kritisk livssituation, håb, strategier og mod til at handle henimod en forandring, der er i overensstemmelse med deres værdier og ønsker for fremtiden.

Vi ønsker at være et kvalificeret, frivilligbaseret og let tilgængeligt rådgivningstilbud, som de fleste danskere kender og finder relevant at benytte, når de befinder sig i en sårbar eller kritisk livssituation, og at dem, der får samtaler, oplever at blive mere afklarede omkring deres situation, deres kompetencer, værdier og handlemuligheder.

Når du ringer til Startlinjen, har du muligheden for at være anonym, men uanset om du er anonym eller ej, så har vi under alle omstændigheder tavshedspligt.


Aktiviteter

På Startlinjen sidder frivillige samtalepartnere klar ved telefonerne alle årets dage, som alle har en bred livserfaring og uddannet til at lytte og spørge ind til det, du kæmper med. Derfor vil de kunne hjælpe dig med at få øje på dine styrker og håb og samtidig give dig mod på at afprøve nye veje.


Vil du være med?

Lyder det som noget for dig så ring til Startlinjen på 35 36 26 00
Alle dage, hele året: kl. 16-23.
Du skal helst være fyldt 18 år.

Kontaktoplysninger

Startlinjen
L.l. Brandes Alle 4, st.
1956 Frederiksberg

Tlf.: 3536 2436

Praktisk information

Åbningstider på kontoret:

Mandag – torsdag: kl. 10-16
Fredag: kl. 10-13

Det er gratis, at ringe til Startlinjen.

 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: