Skip to main content

Sønderup Suldrup Seniorer


Om os

Vi er en lokalforening under den landsdækkende organisation Danske Seniorer, som har til formål at samle pensionister og efterlønsmodtagere om aktiviteter af oplysende, kulturel og social art.

Vi er en meget aktiv forening med en aktiv bestyrelse og over 300 medlemmer. Vi afholder mange spændende arrangementer og udflugter i løbet af året, og når vi mødes, er vi ofte op til 80 personer. Vi samarbejder med andre lokale foreninger om for eksempel banko og synliggørelse af vores arrangementer i lokalbefolkningen, og vores udflugter arrangeres ofte med Olesens Busser. Vi henvender os primært til ældre, men er man 55 eller derover, er man også velkommen.


Aktiviteter

Vi har et spændende og alsidigt program, som byder på noget for de fleste. Man vælger selv, hvilke arrangementer man har lyst til at deltage i. Vi har både spis sammen arrangementer, bowling, banko, julefrokost, virksomhedsbesøg, kør-selv-tur og udflugter i løbet af året.


Vil du være med?

Hvis du har lyst til at deltage, er du meget velkommen! Du skal dog være medlem af foreningen for at deltage. Et medlemskab koster 100 kr. om året, og alle der er på pension eller efterløn, eller øvrige der støtter foreningens formål kan blive medlem.  

Kontakt vores bestyrelse, hvis du vil være med og hold øje med vores program, som udkommer hvert år i marts. Alle medlemmer modtager vores program, og vores arrangementer annonceres også i Jettebladet og på infoskærmene i Suldrup.

Kontaktoplysninger

Gåsemosevej 14

9541 Suldrup

Vagn Bak Hansen
Tlf.: 40357704
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

Adgangsforhold:

  • Rollator- og kørestolsvenlige lokaler
  • Mulighed for deltagelse i kørestol
  • Parkering inden for 100 m

Kontingent medlemskab:

  • Medlemskontingent 100 kr. pr. år. Herudover engangsbetalinger på de fleste arrangementer og udflugter.
 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: