Østhimmerlands Y's Mens Club
Om os
Østhimmerlands Y’s Mens Club er én ud af omkring 130 klubber i Danmark med ca. 3000 medlemmer.
På verdensplan er der 1500 klubber med ca. 28.000 medlemmer
Vi er 18 medlemmer i vores klub. Vi er en familie-orienteret klub og vore partnere er også ofte med til vore arrangementer og deltager i vores arbejde. Både mænd og kvinder kan blive medlem.
Ideen i Y’s Men’s bevægelsen er at yde støtte til kirkeligt og humanitært børne- og ungdomsarbejde såvel her i landet som i udlandet, og at dette foregår gennem aktivt klubarbejde. Bevægelsen er et aktivt, åbent og kristent baseret fællesskab, der gør en forskel for andre, hinanden og den enkelte.
Aktiviteter
I øjeblikket skaffer midler til støtte ved flere aktiviteter: Vi laver spejderlodseddelavisen Y's Men's nyt, som bliver solgt af spejdergrupper og FDF i Østhimmerland. Vi dyrker og sælger jordbær, porrer, gulerødder, grønkål m.v. fra en mark i Skovstrup mellem Lundby Bakker og Vårst, og om efteråret sælger vi gran fra boden ved vejen. Vi hjælper i forbindelse med mostdage på en lokal frugtplantage, og endvidere hjælper vi med vedligeholdelse af spejderhytten Næsgården ved Madum sø.
Ved disse aktiviteter tjener vi en sum penge, som vi deler ud, hvor vi skønner, den kan være til hjælp og gavn.
Vi har også gøremål hvor vi hjælper andre og hinanden med aktiviteter uden indtjening.
Vil du være med?
Hvis du er interesseret og tænker, at Y’s Men falder godt i tråd med dine tanker om et givtigt fællesskab og det at hjælpe andre, eller bare gerne vil høre nærmere, så kontakt os endelig

Kontaktoplysninger
Skørpingvej 14A, 9575 Terndrup
Praktisk information
- Vi samles hver anden onsdag i sognegården i Terndrup.
- Hvert andet møde er et internt klubmøde, hvor vi mødes kl. 18.00 og spiser aftensmad sammen. Herefter taler vi om nye ideer, hører sidste nyt fra de forskellige udvalg og hører kort om hvad der sker i Y’s Men i Danmark og i udlandet.
- De øvrige møder starter kl 19 og her deltager også medlemmernes partnere. Disse aftener er der foredrag om kulturelle emner eller måske et virksomhedsbesøg.
- Vi mødes også til sommerafslutning, julefrokost og et nytårsarrangement.
- Vi har en venskabsklub i Norge, som vi mødes med hvert andet år på skift i Danmark og Norge.
Find din rejseplan her:
Østhimmerlands Y's Mens Club
OpenStreetMap service required
to load this map.
OpenStreetMap service required
to load this map.