Om os
Naturmotionisterne er en frivillig motionsgruppe for ældre mænd og kvinder, som mødes en gang om ugen og dyrker motion. Motionen er først stående derefter siddende, og det hele foregår på et niveau, som alle kan være med på og med hensyn til deltagernes forskellige kunnen.
I de varme måneder mødes vi ved Røverknolden i Rebild eller bag ved Skørping skole, når det er koldt mødes vi på Mastruplund i Støvring. Vi er omkring 15 personer på holdet.
Aktiviteter
Vi mødes hver mandag kl. 10.00 og dyrker motion en times tid, herefter går de af os, som kan holde til det, en tur, og til sidt er der mulighed for at hygge sig med lidt kaffen, en god snak og et godt grin ca. halv time.
Udover vores almindelige møder holder vi også f.eks. jule- og sommerafslutning med lidt godt at spise eller gløgg og æbleskiver.
Vi holder seks ugers sommerferie. Men ellers mødes vi fast en gang om ugen.
Vil du være med?
Hvis du har lyst til at være med eller er interesseret i at høre mere om holdet, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til Nanna Kirkegaard på 40 20 95 79.
Alle er velkomne, så længe der er plads på holdet!