IF FREM Skørping
Om os
I Idrætsforeningen FREM Skørping tilbyder vi et bredt udvalg af forskellige idrætsgrene. Vi er en paraplyorganisation bestående af i alt seks forskellige afdelinger med hver sin idrætsgren: Fodbold, Håndbold, Badminton, Volleyball, Gymnastisk og Fitness.
Vi sigter efter at være det gode aktiv for områdets borgere og et af lokalsamfundets naturlige omdrejningspunkter, hvor motion og fællesskab er i højsæde.
Vi håber, at endnu flere borgere i lokalområdet vil være en del af vores idrætsfællesskaber. Alle vores idrætsgrene tager imod nye medlemmer med åbne arme.
Aktiviteter
Fodbold:
I IF FREM Skørping har vi en stor fodboldafdeling bestående af cirka 300 fodboldglade medlemmer. Vi tilbyder både fodbold for børn, unge, voksne og seniorer. Vi har ikke alene som mål at udvikle spillernes fodboldevner, men i lige så høj grad at sikre, at det at spille fodbold er en sjov, hyggelig og positiv oplevelse.
Skulle du have lyst til at prøve om fodbolden er noget for dig, kan du deltage i træningen 3 gange, inden du skal indmeldes i klubben. Tøv ikke med at kontakte os, hvis du er interesseret i at starte.
På vores hjemmeside og facebookside kan du læse mere om de forskellige hold, træningstider, tilmelding, kontaktpersoner osv.:
Håndbold:
I IF FREM Skørpings håndboldafdeling har vi et mål om, at det skal være sjovt at gå til håndbold. Det gælder uanset om man er ung eller gammel, rutineret eller nybegynder. Vi har håndboldhold for både børn, unge, voksne og ældre. Vi er altid klar til at tage imod nye medlemmer, der ønsker at give sig i kast med håndbolden.
Du kan læse meget mere om vores hold, træningstider, tilmelding, kontakter osv. på håndboldafdelingens hjemmeside og facebookside her:
www.frem-fodbold.dk/testsektion/haandbold
Badminton:
I FREM Skørpings badmintonafdeling tilbyder vi ungdomstræning på forskellige hold for børn og unge i alderen 7-21 år. Derudover tilbyder vi baneleje og træning til seniorspillere.
Alle kan være med – også selvom du ikke har prøvet badminton før. Vi tager imod nye badmintonmedlemmer med åbne arme.
Som ny spiller på ungdomstræning har du mulighed for at komme 3 gange gratis for at prøve, om det er noget for dig.
På vores hjemmeside og facebookside kan du læse mere om vores forskellige badmintonhold, træninger og tilmelding for både børn, unge, voksne og ældre:
www.frem-skoerping.dk/Badminton-417668
www.facebook.com/IF-FREM-Sk%C3%B8rping-Badminton-483997341803592/
Volleyball:
I IF FREM Skørping har du også mulighed for at blive en del af volleyballafdeling. Vi har både hold for unge spillere, nydanskere og for voksne på senior mix-motion. Vi har spillere med forskellig spillererfaring, og rummer derfor både nybegyndere og rutinerede. Vi håber, at endnu flere vil være give sig i kast med volleyball, og vi glæder os til at tage imod jer.
Du kan læse mere om vores volleyballafdeling på hjemmesiden eller på vores facebookside her:
www.frem-skoerping.dk/Volleyball
www.facebook.com/IF-FREM-Sk%C3%B8rping-Volleyball-1751907045030841/
Gymnastik:
I IF FREM Skørpings gymnastikafdeling tilbyder vi et stort udvalg af forskellige hold og aktiviteter for både børn, unge, voksne og familier. Udover hold med gymnastik og spring har vi for eksempel også dans, yoga og familiegymnastik. Der er noget for enhver smag, og alle som har lyst til at prøve vores gymnastisk- og dansehold tager vi imod med åbne arme.
På vores hjemmeside og facebookside kan du finde mere information om de forskellige hold, tilmelding og kontaktpersoner:
www.frem-skoerping.dk/Gymnastik
www.facebook.com/GymnastikFremSkorping
FREM Fitness:
Frem Fitness er et foreningsbaseret center, hvor vi altid sørger for at der er en afslappet og hyggelig stemning. Centeret er en del af Skørping Idrætscenter, og har egne omklædningsfaciliteter. Udover de forskellige træningsmaskiner og træningsudstyr der findes i centeret, tilbyder vi også forskellige holdtræninger med veluddannede instruktører. Vi henvender os til helt almindelige mennesker, der ønsker en sundere og mere aktiv hverdag.
Der er altid plads til endnu et medlem, og du har mulighed for en prøvetime for at se om det er noget for dig. Derudover vil vores nye medlemmer blive introduceret til centerets udstyr og holdtræninger, og du har mulighed for at få lavet et individuelt træningsprogram.
Vi har ingen faste træningstider, og du kan træne, når du har lyst. For at træne skal du blot medbringe behageligt træningstøj, indendørssko, træningshåndklæde og en drikkeflaske.
Du kan læse mere FREM Fitness, medlemskab, hold og så videre på vores hjemmeside og facebookside her:
www.frem-skoerping.dk/fremfitness
Vil du være med?
I Idrætsforeningen FREM Skørping ønsker vi, at endnu flere borgere i vores lokalsamfund bliver en del af vores forskellige idrætsfællesskaber og aktiviteter. At mødes omkring motion og sport gør både godt for sjæl og for vores helbred.
Der er altid plads til nye medlemmer i vores forskellige idrætsafdelinger, og du har mulighed for at give dig i kast med både fodbold, håndbold, badminton, volleyball, gymnastik eller fitness.
På IF FREM Skørpings hjemmeside kan du læse mere om de enkelte idrætsgrene og finde den information du skal bruge for at komme i gang. Derudover har idrætsafdelingerne deres egne facebooksider med opdateringer og nyheder:

Kontaktoplysninger
Himmerlandsvej 59
9520 Skørping
Praktisk information
Kontingent og medlemskab
Du kan finde information om de forskellige idrætsafdelingers kontingent og medlemskab inde på deres hjemmeside. Under afsnittet ’Aktiviteter’ findes links til de forskellige idrætsgrene.
Du vil opdage, at man hos alle idrætsafdelingerne og holdene har mulighed for en prøvetræning, så du kan finde ud af om det er noget for dig.