Skip to main content

Det Nationale Sorgcenter


Om os

Vi er Danmarks videns– kompetence– og behandlingscenter for sorg. Vi er psykologer, forskere, frivillige og fagpersoner med ét fælles mål: at ingen må få deres liv ødelagt af sorg. Vi hjælper børn, unge, voksne og ældre, som har mistet, eller som lever tæt på alvorlig fysisk sygdom.

Vi tilbyder gratis specialiseret sorgterapi og rådgivning. Vi driver Sorglinjen. Vi underviser fagpersoner. Og vi spreder viden om sorg, så færre skal føle sig forkerte eller forladte i det sværeste.

Vi arbejder med sorg, når mennesker mister til et dødsfald. Vi arbejder også med pårørendes ventesorg. Vi hjælper det enkelte menneske, men vi ser også de strukturer, som gør sorg til noget, man helst skal skjule eller klare selv. Det ønsker vi at forandre.


Aktiviteter
  • Caféaftener i Aalborg

Til vores caféaftener fortæller frivillige om deres sorg og deler deres tanker og erfaringer med aftenens tema. Temaet kan være, hvordan man kommer gennem højtider, mærkedage eller klarer sit studie, når man har mistet. Efter oplægget fra de frivillige er der mulighed for at stille spørgsmål og dele egne erfaringer og tanker med emnet. Man er også velkommen til bare at lytte med.

Cafeaftenerne er for dig, som har mistet en nærtstående og du må også gerne tage en ven eller familie med.

Cafeerne er gratis, men kræver tilmelding. Vores caféaftener har begrænset plads for at bevare det intime rum og den specielle stemning, der opstår, når vi sidder sammen og deler noget sårbart.

  • Sorglinjen

Sorglinjen er et landsdækkende tilbud for dig, der har mistet – eller står tæt på nogen, der er alvorligt syg.

Du kan kontakte Sorglinjen, hvis du er over 13 år – uanset hvilken relation du har til den, du har mistet, eller til den, der er syg. Alle vores frivillige har selv oplevet at miste og ved, hvordan det kan føles. Du kan ringe eller skrive til dem anonymt – hver aften mellem kl. 17 og 21.

Sorglinjen består af en telefonlinje, SMS, chat og brevkasse. Du kan læse mere om sorglinjen her: Sorglinjen - Frivilligcenter Rebild


Vil du være med?

Der er ca. 150 frivillige i Det Nationale Sorgcenter, der alle selv har mistet et barn, en partner, en forælder eller en søskende. Fælles for dem alle er, at de har lyst til at gøre en forskel for andre efterladte ved at dele ud af deres egne erfaringer med at miste.

Vi søger løbende frivillige, der blandt andet er med til at afholde arrangementer som disse. Hvis du er interesseret i at blive frivillig, kan du læse mere om det og ansøge via vores hjemmeside: Vil du hjælpe andre efterladte? - Det Nationale Sorgcenter. Du er også meget velkommen til at skrive til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., hvis du vil høre mere om at være frivillig.

Som frivillig i Det Nationale Sorgcenter kan man også bidrage til oplysningsarbejde ved at fortælle sin historie i pressen og på sociale medier, samt være en del af vores Sorgpanel. Det kan du læse mere om på vores hjemmeside her:
Din historie gør en forskel - Det Nationale Sorgcenter
Sorgpanel for efterladte - Det Nationale Sorgcenter

Kontaktoplysninger

De Frivilliges Hus, lokale 8

Hadsundvej 35, 9000 Aalborg, Danmark

Tlf.: 70 26 67 66
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information
 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: