Skip to main content

BørneTelefonen


Om os

BørneTelefonen er DIN linje til rådgivning, trøst eller bare en voksen, der har tid til at lytte.

Hver dag, året rundt, sidder vores frivillige rådgivere på BørneTelefonen klar til at lytte og rådgive børn og unge i Danmark om deres problemer, store som små.

Det foregår anonymt. Det vil sige, at vi ikke kan se dit nummer, når du ringer eller SMS’er.

BørneTelefonen er en del af Børns Vilkår.


Aktiviteter

Børn hjælper børn
Er en side, hvor du kan sende et brev ind og få hjælp fra andre børn.
Du kan også søge efter breve, hvis du bare vil læse andre børns historier og dilemmaer.

Brevkasse
Minder om Børn hjælper børn. Dog er det voksne, der svarer på disse breve.

Mit problem er…
Her kan du finde en oversigt over overordnede emner, som kan bekymre børn og unge.

Video
Her finder du videoer om næsten alt. Der bliver taget forskellige dilemmaer op og snakket om svære ting, som fx sorg eller skilsmisse, men du kan også få et indblik i, hvad der foregår bag BørneTelefonen.

Quiz og test
Her finder du alle BørneTelefonens quiz, test, guides og afstemninger. Du kan både blive klogere på forskellige emner, få et godt råd med på vejen eller sige din mening ved at stemme.

Bisidder
BørneTelefonen tilbyder muligheden for at få en bisidder, der kan lytte til dig og hjælpe med at sætte ord på dine tanker og ønsker i mødet med kommunen eller familieretshuset.


Vil du være med?

Frivillig:

Som frivillig rådgiver er du med til at gøre en kæmpestor forskel for de børn og unge, der har fundet modet til at kontakte BørneTelefonen og sætte ord på det, der fylder.
Børn og unge kontakter os om alt fra kærlighed og forelskelse, venskaber og mere alvorlige svigt som mobning, vold og misbrug.

Vi har brug for flere rådgivere, der kan hjælpe med at besvare de mange henvendelser, vi får på sms, chat og telefon. Da BørneTelefonen har døgnåbent, er der stor fleksibilitet, og du planlægger selv dine vagter.

Som frivillig rådgiver hjemmefra bliver du en del af et online vagthold, som rådgiver børn og unge hjemmefra på sms og chat.
Du skal kunne tage rådgivningsvagter i samlet 8 timer om måneden, men vagterne kan du placere, som det passer dig inden for hjemmerådgivningens åbningstid.

Børn og unge henvender sig i stigende grad i de sene aftentimer efter sengetid og om morgenen, inden de skal i skole. Hjemmerådgivningen er derfor åbent på de tidspunkter, hvor børnene har mest brug for det, som er alle dage fra kl. 19 – 09, samt hele dagen lørdag.

Vi forventer, at du:

  • Er fyldt 21 år.
  • Har en børnefaglig uddannelse på bachelorniveau eller er godt i gang med en.
  • Har erfaring med at arbejde med børn og unge, fx fra en institution, skole eller udlandsophold.
  • Kan afsætte 8 timer om måneden til at rådgive.
  • Du kan tage en eller flere vagter ad gangen af 2 timer.
  • Deltager i et obligatorisk rådgivningsfagligt grundforløb, som vil bestå af e-læring og fysiske kurser.
  • Kan deltage i fagligt opkvalificerende kurser løbende.

Du kan læse mere om dét at være frivillig her

Kontaktoplysninger
Tlf.: 116 111

Praktisk information

BørneTelefonen har åben hele døgnet - også i weekender og på helligdage.
Man kan både ringe og sende sms.

 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: