I Røde Kors Suldrup kan du blive en del af et fantastisk kreativt fællesskab. Fællesskabet består af nørklere, som strikker og syr børnetøj til nødhjælp i verdenen. De støtter også hjemløse i Danmark med varmt strik eller tjener penge ved at strikke eller sy til kampagner. Nørklerne sysler med pinde og garn i fællesskabet – og kaffe bliver der også drukket en del af.
Aktiviteter
Nørklerne strikker og syr tøj, som gør en stor forskel for mennesker ude i verdenen og i Danmark. Der findes 40 faste modeller i alle sværhedsgrader, som nørklerne kan vælge imellem. Materialerne til tøjet, får de gennem donationer og genbrug.
Nørklerne mødes normalt i et par timer enten hver uge eller hver anden uge. Du bestemmer selv, hvor meget tid du vil bruge på det. Du kan også nørke videre derhjemme efter lyst.
Vil du være med?
Der er altid plads til flere nørklere i fællesskabet. Du får hyggeligt samvær med de andre, samtidig med at du gør en forskel for sårbare mennesker med dine strikke- og syprojekter.
Hvis du gerne vil høre mere om at blive nørkler i Røde Kors Suldrup kan du kontakte Aase Bertelsen.
Kontaktoplysninger
Aase Bertelsen
Tlf.: 98 65 32 09
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Det er gratis at være frivillig i Røde Kors, men hvis man ønsker at være medlem af organisationen og have indflydelse på, hvem der sidder i bestyrelsen, skal man melde sig ind. Medlemskabet koster 200 kr. om året.