Om os
Vild med Rebilds mål er at skabe en rigere natur i Rebild Kommune ved at inddrage både borgere, erhverv og organisationer. Vi vil skabe arealer med rigere natur i alle dele af kommunen og inddrage kommunens borgere i pasning og pleje af områderne gennem f.eks. le-slåningsgrupper.
Samtidig formidler vi viden om betydningen af rigere natur.
I Vild med Rebild har vi en projektledelse, som vejleder lodsejere og borgere om etablering og vedligeholdelse af naturarealer, samtidig med at vi formidler viden om, hvordan naturen udvikler sig på de tilmeldte arealer.
Aktiviteter
Vi arrangerer workshops, foredrag og kurser. Vild med Rebild guider dig igennem hele processen med at etablere rigere natur arealer. Du vil opleve, at der kommer flere sommerfugle, bier samt vilde fugle.
Vi har løbende nye arrangementer i Vild med Rebild. Der er både tilbud til enlige, familier, skoler, spejdergrupper m.m.
Du kan blandt andet deltage et fællesskab hvor der plantes, vedligeholdes og byttes vilde planter. Du kan få oplevelser i naturen sammen med andre familier, og få mulighed for at sove i telt i træerne.
Du har også mulighed for selv at sætte et projekt i gang, så kommer vi gene og hjælper. Det kan være du vil starte en gruppe i din by, hvor i sammen skaber rigere natur i jeres haver, grøftekanter eller byens offentlige områder.
Vil du være med?
Som medlem får du del i alle vores medlemsfordele og bliver opdateret med vores nyhedsbrev.
Du kan gratis deltage i alle vores arrangementer og aktiviteter.
Har du et areal til rådighed, kan du som medlem eventuelt få del i vores frø til udsåning.
Du har også mulighed for at låne så-udstyr, vi har blandt andet en såmaskine, harve og tromle.
Som medlem støtter du Vild med Rebild, så vi kan få tilskud til nye spændende aktiviteter, og forvandle flere områder til en rigere natur.
Send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. med dit navn, mailadresse og fødselsdato.
Prisen for medlemskab er kun 100 kr. pr. år.
Du kan indbetale beløbet på Vild Med Rebilds konto, Jutlander Bank,
Reg.nr 9805 konto: 2077411510 Eller på Mobilpay: 4505DN