Vi i Offerrådgivningen i Nordjylland er ca. 20 rådgivere, der arbejder med at hjælpe ofre, vidner og pårørende, når de har været udsat for kriminalitet eller voldsomme hændelser. Vi har rådgivere, der holder til rundt om i regionen, hvor man kan få aftalt et møde med en rådgiver i nærheden af, hvor man bor, hvis det bliver for langt at tage til Aalborg. Vi har rådgivere i Hjørringområdet, Sæby/Frederikshavn-området, Års/Farsø-området og Rebild/Mariager-området.
For at kunne støtte dig bedst muligt samarbejder vi med politi, hospitaler og brand og redning.
Alle rådgivere har tavshedspligt, og du kan være anonym. Du kan tale med os i telefonen, og vi kan aftale et møde. Du vil sammen med din offerrådgiver finde frem til den hjælp, der er bedst for dig.
Offerrådgivningen er et gratis tilbud.
Aktiviteter
I Nordjylland har vi åbent for telefoniske henvendelser døgnet rundt. Der er også mulighed for at få en personlig samtale, efter aftale med den rådgiver du er i kontakt med.
Hvis du ikke får kontakt til den lokale afdeling, kan du døgnet rundt ringe til telefon 72 21 72 21 eller 116 006.
Offerrådgivningen tilbyder telefonrådgivning, møder, mentorordning og bisidder, som du kan læse mere om her.
Vil du være med?
Bliv frivillig:
Vil du lave frivilligt, socialt arbejde og er du interesseret i at rådgive ofre? Har du tålmodighed, er god til at lytte og i naturlig balance? Så er Offerrådgiver måske noget for dig. I Offerrådgivningen gennemgår du en grundig uddannelse, inden du bliver rådgiver, ligesom du hvert år bliver fagligt opdateret gennem temadage og videreuddannelse. Som offerrådgiver bliver du en del af et stort fællesskab og du får et frivilligt, socialt arbejde, der gør en forskel hver gang, du rådgiver et offer, en pårørende eller et vidne.
Kontaktoplysninger
Vor Frue Plads 6, 9000 Aalborg
Tlf.: 72193660
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.