Skip to main content

Landsforeningen Autisme kreds Nordjylland


Om os

Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland er en lokalafdeling under Landsforeningen Autisme. Foreningen ønsker at støtte og vejlede mennesker med autisme og pårørende til børn, unge og voksne med autisme. Vi ønsker at virke for oprettelsen af og støtte til nødvendige børnehave- og skoletilbud, opholdssteder, bofællesskaber, beskæftigelsestilbud og andre aktiviteter som idræt og kulturelle tilbud til mennesker med autisme. Vi vil sikre kvaliteten af tilbud til mennesker med autisme og sørge for, at de tager udgangspunkt i den enkeltes behov. Vores målsætning er at skabe de bedste vilkår for alle autistiske mennesker.

I Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland arbejder vi primært med at arrangere kurser og foredrag for vores medlemmer. Derudover hjælper vi med at skabe netværksgrupper i lokalområdet og med rådgivning og støtte til vores medlemmer og deres pårørende. Sidst men ikke mindst, er vi i flere kommuner, herunder Rebild, lokalpolitisk aktive i bl.a. kommunens handicapråd.

Lokalforeningens medlemmer består hovedsageligt af forældre og pårørende til personer med et handicap, der ligger inden for for det autistiske spektrum.


Aktiviteter

I Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland arrangerer vi bl.a. følgende netværksgrupper:

Forældre netværksgrupper (Støvring, Frederikshavn og Hjørring), hvor forældre med et barn med en autismespektrumsforstyrrelse kan mødes med ligesindede og dele tanker, spørgsmål og udfordringer. Her er der desuden mulighed for at høre mere om autismeforeningen, at få råd og vejledning i at tackle hverdagsproblemer, skolesøgning, bevillinger, hjælp til selvhjælp og lignende.

Ungecafé (Frederikshavn), hvor unge møder andre unge med autismespektrumsforstyrrelse til fælles socialt samvær. Der vil til hver cafeaften være et program, som aftales fra gang til gang (da det for nogle kan være en udfordring at møde alene op – er man meget velkommen til at tage en forælder eller ledsager med).

Udover vores netværksgrupper arrangerer foredrag omhandlende autisme, ligesom vi arrangerer biografturer, legeland mv.

Du kan se mere om vores specifikke arrangementer, foredrag og grupper på vores hjemmeside:

https://autismenord.dk/


Vil du være med?

Hvis du gerne vil deltage i vores grupper eller arrangementer, kan du læse mere om, hvad du skal gøre under de specifikke ting på vores hjemme side:

https://autismenord.dk/

Hvis du er interesseret i at blive en del af Landsforeningen Autisme Kreds Nordjylland, kan du læse mere om medlemsfordele og melde dig ind her:

https://www.autismeforening.dk/bliv-medlem/

Du bliver automatisk medlem af din lokalforeningen, når du melder dig ind i Landsforeningen autisme.

Kontaktoplysninger
Rikke Sahl
Tlf.: 30 25 92 10 (ring gerne efter kl. 19.00 eller læg en besked)
Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Praktisk information

Medlemsskab og kontingent: 

• 350 kr. pr. år.

 

Find din rejseplan her:

Fra:
Til:
Dato:
Kl.: