Alle kan have brug for en at tale med. På Den Sociale Skadestue kan du få en snak om det, der rører sig i dit liv, og ingen problemer er for små. Du kan henvende dig med vidt forskellige problemstillinger - såsom ensomhed, sorg, seksuelle overgreb, samlivsproblemer, kærestesorg, studierelaterede problemer eller problemer på arbejdspladsen. Det er dig, der bestemmer, hvad der vi skal snakke om. Vi har tavshedspligt, og du kan være anonym.
Aktiviteter
Det, vi tilbyder, er en samtale under fire øjne med et omsorgsfuldt menneske, som har tid og overskud til at lytte.
Vil du være med?
Den Sociale Skadestue henvender sig til alle borgere i Nordjylland, uanset køn, alder og socialt tilhørsforhold.