Om os
Coding Pirates Støvring er en del af den landsdækkende forening Coding Pirates Denmark. Foreningen har til formål at promoverer IT-kreativitet hos børn og unge i alderen 7-17 år. Lokalforeningen Coding Pirates Støvring er et værested for børn og unge, som kan lide at arbejde kreativt med IT og teknologi. Vi arbejder på- og lære om projekter inden for alt med IT og teknologi, f.eks. elektronik, spil- og softwareprogrammering, 3D-print, robot-teknologi, video- og billedredigering – Kort sagt: Vi skaber ting med computere og elektronik! Vi har stort fokus på idéudvikling, designtænkning og samskabelse. Hos Coding Pirates får børn og unge mulighed for både at blive introduceret for nye teknologier og metoder, samt selv at finde et projekt, som inspirerer dem for at føre det ud i livet.
Aktiviteter
I Coding Pirates mødes vi en aften om ugen. Aftnerne består delvist af undervisning, hvor nye metoder og teknologer introducerer og delvist af arbejde med egne projekter. Derudover arrangerer vi halvårligt et virksomhedsbesøg til spændende og relevante virksomheder, som arbejder med eller producerer noget inden for IT og teknologi, eksempelvis har vi besøgt en virksomhed som arbejder med robotter.
Vil du være med?
Hvis du interesserer dig for IT og teknologi og har lyst til at blive en del af Coding Pirates, kan du tilmelde dig her:
https://codingpirates.dk/tilmelding/
Hvis du interesserer dig for teknologi og IT, har vi altid brug for nye frivillige, som har lyst til at dele sin interesse med børn, unge og andre IT- og teknologiinteresserede. Hvis du vil vide mere kan du følge nedenstående link:
https://codingpirates.dk/blivfrivillig/