Kæmper du med angst, eller er du pårørende til en med angst (18+), kan du trygt ringe og få en fortrolig samtale med en af vores frivillige rådgivere, som enten har en faglig relevant baggrund eller personlig erfaring med angst.
Aktiviteter
Du kan ringe, hvis du…
Har akut angst.
Har spørgsmål om angst generelt.
Vil have oplysning om behandlingsformer og -muligheder.
Vil vide noget om selvhjælp og egenomsorg (herunder Angstforeningens selvhjælpsgrupper).
Vil have tips til angsthåndteringsredskaber, som måske kan bruges her og nu.
Vil vende din situation generelt og måske få hjælp til at se nye muligheder.
Bare vil tale med en, som lytter og forstår.
Vil du være med?
Angstforeningen har mere end 100 frivillige ildsjæle, som hjælper os med at gøre en stor forskel for mennesker med angst og for deres pårørende. Hvis du også brænder for at hjælpe andre mennesker, hvad enten du selv har erfaring med angstlidelser, eller du har en professionel baggrund, er der forskellige muligheder, som du kan læse mere om i linket her: https://www.angstforeningen.dk/index.php?page=bliv-frivillig